Introduktion
I forbindelse med KADKs samarbejde med Trelleborg Museum arbejdede vi med oplevelsesdesign med fokus på, hvordan historien kunne gøres mere interaktiv og engagerende for de besøgende.
Jeg udviklede et koncept med fem figurer baseret på nordiske guder, hvor hver figur blev knyttet til en specifik lokation på Trelleborg ud fra gudens egenskaber og stedets historiske relevans. For at undersøge, hvor figurerne ville skabe størst effekt på besøgendes oplevelse, arbejdede jeg med flowmapping til at analysere bevægelsesmønstre og placeringer.
Resultatet var et koncept, hvor figurerne fungerer som visuelle og interaktive formidlere, der inviterer de besøgende til at gå på opdagelse og opleve Trelleborg gennem en mere levende fortælling.







